
Guide:
Sådan integrerer I ESG i jeres næste firmatur
ESG i praksis
I en tid, hvor ansvarlighed og transparens vejer tungere end nogensinde, er ESG (Environmental, Social, Governance) ikke blot et buzzword, men en integreret del af moderne virksomhedsledelse. Men hvordan kan ESG omsættes til handling på noget så jordnært som en firmatur?
Her får I en guide til, hvordan I aktivt kan integrere ESG-principper i jeres næste firmaarrangement og skabe merværdi for både medarbejdere, lokalsamfund og naturen.


1. Environmental
Gør turen grønnere med ansvarlige handlinger og valg.
Transport
Vælg destinationer med kort transporttid og mulighed for fælles, miljøvenlige transportløsninger (fx tog eller bus frem for fly). Lad bilen stå og prioriter steder hvor man kan cykle og gå til det meste.
Overnatning og forplejning
Vælg overnatningssteder og restauranter, der arbejder med energibesparelse, affaldssortering og bruger lokale og økologiske råvarer.
Regenerative Naturhandlinger
Integrer konkrete, regenerative aktiviteter i naturen. Jo flere man er til at give en hånd med, des større positivt aftryk kan man have. Og måske opdager man, at det faktisk er både spændende og meningsfyldt at gøre en særlig indsats for naturen.

2. Social
Støt lokalsamfund og styrk samtidigt fællesskab og medarbejdertrivsel.
Lokalsamfund
Støt lokale aktører, producenter og kulturtilbud som en del af oplevelsen.
Fællesskab
Vælg aktiviteter, der fremmer relationer og samarbejde – fx madlavning, friluftsaktiviteter eller faciliterede samtaler.
Refleksion og mening
Indlæg tid til meningsfulde samtaler eller korte workshops med fokus på trivsel, fælles værdier og personlig udvikling.

3. Governance
Gå forrest ved at udvise ansvar og gennemsigtighed.
ESG-ansvarlighed
Vælg en arrangør, der kan har fokus på at minimere klimaaftryk og kan dokumentere de positive effekter af de aktiviteter, I deltager i.
Politik og strategi
Brug firmaturen som afsæt til at tale om ESG-mål, værdier og hvordan I sammen kan omsætte strategi til praksis.
Sænk tempoet
Skab rum til refleksion. Et bevidst afbræk fra travlhed og målstyring styrker både kreativitet, beslutningskraft, trivsel og udviser ansvarligt lederskab.

Bonus: Gør det let at handle rigtigt
Ved at samarbejde med arrangører, der allerede har fokus på ESG, cirkulær økonomi og regenerativ turisme, bliver det let at planlægge en firmatur med mening. Det kræver ikke kompromis med kvalitet, oplevelse eller komfort – men giver i stedet ekstra mening og større udbytte.
En ESG-venlig firmatur er ikke bare en investering i virksomhedens samfundsansvar, men også i medarbejdernes engagement og trivsel. Næste gang I planlægger en firmatur, så tænk ESG med fra starten – det betaler sig.
Tag kontakt for mere info!
Ræk ud for at høre, hvordan jeres næste firmatur kan blive en meningsfuld investering i både mennesker, natur og ansvarlighed.