Naturlig Ledelse

Dagskursus for ledere i naturen på Fanø
Ønsker du at styrke den menneskelige side af dit lederskab?

Dette eksklusive dagskursus er for ledere, der ønsker at arbejde fokuseret med motivation af medarbejdere og den svære samtale i et refleksivt og naturbaseret læringsrum. Du arbejder med dine egne ledelsesmæssige udfordringer og får kvalificeret sparring fra andre ledere i lignende roller.

Om kurset

Naturlig Ledelse er et konkret og praksisnært dagskursus, der foregår i Fanøs enestående natur. Kurset tager afsæt i den menneskelige dimension af ledelse og har særligt fokus på to afgørende kompetenceområder:

  • Motivation af medarbejdere
  • Den svære samtale

Gennem guidede øvelser, refleksion, vandring, kreativitet og struktureret sparring arbejder du med dine egne ledelsesudfordringer, oplevet i praksis og omsat til konkrete greb, du kan bruge direkte i din hverdag.

Det er én intensiv dag, hvor tempoet sænkes, mobiltelefonen lægges i tasken, og naturen bruges som ramme og medspiller. Forplejningen er baseret på lokale råvarer fra Fanø.

Du vælger mellem den 11. juni, 28. august eller 17. september 2026, og er på Fanø én dag. Derudover er der en times opfølgende samtale inkluderet.

Bag kurset er ledelseskonsulent og indehaver af 1. Step Consulting Kirstine Gottlieb og Psykoterapeut MPF og ejer af Vest for Vest Jannik Fyhring Sørensen.

Hvem er det til?

Kurset henvender sig til ledere, der ønsker at udvikle deres lederskab i et refleksivt, naturbaseret læringsrum sammen med ligesindede. Vi har særligt fokus på de personlige kompetencer i lederskabet, og kurset er for dig, der ønsker at kombinere dette blik med din faglighed.

Kurset er relevant for dig, der:

  • Har ansvar for mennesker – ikke kun opgaver og resultater
  • Ønsker at arbejde bevidst med relationer, kommunikation og psykologisk tryghed
  • Oplever, at ledelse kræver både faglighed, nærvær og personlig integritet
  • Vil skabe større klarhed og stå stærkere i mødet med de menneskelige udfordringer i dit lederskab

Du deltager sammen med andre ledere i lignende roller og arbejder i mindre grupper, hvor der er plads til fordybelse, refleksion og konkret overførsel til din egen ledelseshverdag. Vi bruger naturen som aktiv støtte til refleksion og beslutningsklarhed.

Du skal være i stand til at vandre ca. 5 km i varieret natur i roligt tempo.

Hvad kan du forvente?

  • Fuld dagspakke – transport, materialer og forplejning lavet på lokale råvarer serveret og tilberedt i naturen
  • Konkrete redskaber til motivation af medarbejdere
  • Metoder og sprog til den svære samtale i lederskabet
  • Større klarhed i dit personlige lederskab
  • Øget ro, sikkerhed og handlekraft i komplekse ledelsessituationer
  • Arbejde med dine egne ledelsesudfordringer i mindre grupper
  • Sparring og perspektiver fra ledere i lignende roller
  • Refleksivt output, der kan omsættes direkte i din hverdag
  • 1-times online opfølgningssamtale med fokus på implementering

Hvem er vi?

Kirstine Gottlieb

Ledelseskonsulent & ejer af 1. Step Consulting

Kirstine har mere end 16 års erfaring som leder og arbejder i dag med ledelsesudvikling, procesfacilitering og organisatorisk udvikling i offentlige og private organisationer.

Hun har stor erfaring med forandringsprocesser. Kender de dilemmaer, kompleksiteter og personlige krav, der følger med lederrollen.

Som sociolog og master i ledelse forener hun struktur og refleksion med kreativitet og relationel forståelse. Hun skaber rum for udvikling gennem coachende dialoger og hjælper ledere med at styrke deres ledelsesidentitet, skabe følgeskab og omsætte ambitioner til handling.

Jannik Fyhring Sørensen

Psykoterapeut & indehaver af Vest for Vest

Jannik bor på Fanø og er indehaver af Vest for Vest, der arrangerer og faciliterer firmature, kurser og events med naturen som aktiv medspiller. Han er uddannet psykoterapeut ved Vedfelt Instituttet og har egen praksis i Esbjerg. Sideløbende er han tilknyttet Studie K på Fanø Skole. Jannik har erfaring som leder i både Forsvaret og mediebranchen.

Med base på Fanø skaber Jannik rammer for refleksion, nærvær og meningsfulde fællesskaber. Hans arbejde tager afsæt i ønsket om at skabe oplevelser, der forankrer sig hos deltagerne – og samtidig efterlader naturen og lokalsamfundet i bedre stand.

Program

Inden kurset modtager du et spørgeskema vedr. den ledelsesmæssige udfordring, du ønsker at arbejde med på kurset. Dette hjælper os til at sammensætte grupper og skræddersy kurset efter fælles tematikker. Vi sikrer en etisk, tryg og mobilfri ramme.

Færgeturen – Esbjerg til Fanø

Vi mødes på Esbjerg-siden, hvor Kirstine tager imod dig og byder velkommen.
Færgebilletter er inkluderet.

Præsentation & velkomst

Dagen indledes med et kort oplæg og introduktion til dagens ramme og formål.
Vi introducerer nogle øvelser, der har til formål at skabe et trygt rum og fælles ståsted, som danner fundamentet for resten af dagen.

Vandring i Fanøs natur

Guidet vandring ud i naturen fra færgen mod campen. Dialog og refleksion i skiftende par. Pause undervejs med kaffe og brød.

Ankomst til camp, opgaver og sparring

Ankomst til camp. Vi etablerer os. Arbejder med små opgaver – også praktiske. Der er indlagt et individuelt kreativt rum og sparring.

Frokost

Frokost serveres i naturen. Består af lokale råvarer, tilberedt udendørs og varmet over ild.

Oplæg & fælles refleksion

Dagen rundes af med oplæg, fælles refleksion og samtale omkring bålet.
Vi samler trådene og undersøger:
Hvad tager du med dig hjem både fagligt, personligt og ledelsesmæssigt?

Retur til færgen

Vi går samlet mod færgen og afslutter dagen.
Tak for i dag.

Opfølgningssamtale

2–6 uger efter kurset afholder vi en 1-times online opfølgningssamtale, hvor vi følger op på dit udbytte og arbejder med at omsætte læringen til konkret praksis i din ledelseshverdag.

Praktisk info

Pris pr. deltager: 4.850 kr. ex. moms
Kurset kan indgå som kompetenceudvikling og ledelsesudvikling finansieret af arbejdsgiver.

Antal deltagere: min. 6 / maks. 20.

Datoer:
11. juni 2026
28. august 2026
17. september 2026

Sted: Fanø – hele dagen foregår udendørs. Vi har base i en overdækket camp med adgang til vand og toilet. 

Påklædning: Tøj og fodtøj efter vejret (vi vandrer ca. 5 km i roligt tempo)

Inkluderet i prisen:
Deltagelse i dagskursus
Færge T/R
Fuld forplejning (lokale snacks, drikkevarer og frokost)
1-times online opfølgningssamtale (2–6 uger efter kurset)

Tilmeld dig her

Ring eller send en mail med dit navn, virksomhed og kort om din motivation for deltagelse.