
Sauna & Wellness på Fanø
Vest for Vest hjælper både private, virksomheder og organisationer med at skabe konkrete wellnessarrangementer – fra intime oplevelser i haven til større events i naturen eller på virksomhedens matrikel.

Gusmester på Fanø
Har du allerede en sauna og mangler en erfaren gusmester på Fanø?
Jeg tilbyder professionel afvikling af saunagus til både private arrangementer, firmaevents, foreninger og hoteller.

Leje, saunagus og isbad
Ønsker I en særlig wellnessoplevelse i jeres egen have, ved sommerhuset eller i et naturområde, hvor opsætning er tilladt?
Jeg medbringer mobil sauna, afvikler guidet saunagus og stiller koldtvandskar til rådighed.

Wellnessarrangementer
Jeg hjælper med at udvikle, opsætte og drive midlertidige wellnessområder eller wellnessarrangementer.
Servicen inkluderer alt fra leje og koordinering af udstyr til konceptudvikling, program og afvikling. Find inspiration her.
Mobil sauna & saunagus – hjemme hos dig
Med min mobile teltsauna tilbyder jeg en fuldbyrdet saunagus-oplevelse, der hvor du er. Det kan være i din have, ved sommerhuset eller i et naturområde, hvor opsætning er tilladt.
Jeg kommer med hele setuppet
Længere nede kan du læse hvad der er inkluderet. I skal bare læne dig tilbage og nyde oplevelsen – så klarer jeg resten.
Varme og kulde
Saunaen kan blive over 100 grader. Når jeg laver saunagus, hælder jeg vand, urter og æteriske olier på stenene. I pauserne kan man benytte udendørsbruser og koldtvandskar, som jeg også medbringer.
Vind, vejr og underlag
For at sikre en god oplevelse, skal saunaen gerne stå i læg ved stærk vind. Jeg har brug for et plant underlag, hvor saunaen kan fæstnes så varmen bliver indendøre og saunaen bliver på jorden.

Hvad er inkluderet?
→ Leje af sauna, koldtvandskar og udendørsbruser
→ Transport til hele Fanø (og Esbjerg omegn mod et mindre gebyr)
→ Opsætning af sauna, optænding og afvikling
→ Tændt sauna i 3 timer
→ Saunagus oplevelse med erfaren gusmester – 3 runder á 12-15 minutters varighed
→ Røgelse, urter og æteriske olier
→ Koldtvandskar og vandslange medbringes (opfyldning for egen regning)
→ The og snacks til pauserne
Praktisk info
Opsætning, optænding, nedtagning
Opsætning og optænding tager ca. 1,5 time. Saunaen er tændt i 3 timer. Selve saunagus-oplevelsen varer i ca. 1 time. Afkøling og nedtagning tager ca. 1 time.
Underlag
For at give en optimal oplevelse, skal saunaen kunne stå på et plant og gerne blødt underlag (græs, sand, eng) på ca. 5×5 meter.
Vind og vejr
Vejret kan være vildt herude “vest for vest”, så saunaen skal gerne kunne stå i læ ved stærke vinde (over 15 sekundmeter).
Huskeliste
→ Håndklæde til at sidde på
→ Badetøj og badetøfler eller klipklapper
→ Drikkedunk
→ Gerne en morgenkåbe eller poncho til pauserne.
